Skip to content

Urtemedicin => urinvejskræft

29/04/2012

Der var engang i Belgien. Der var engang, i 1993, en belgisk slankeklinik der brugte urtemedicin til klienterne. De fik slankepiller indeholdende en  traditionel kinesisk urtemedicin. Men pludselig fik mere end 100 af de raske klienter urinvejskræft, nyreskader og nyresvigt.

Dét er noget der kan få myndighederne ud med lupperne! Man fandt da også ret hurtigt årsagen: Urtemedicinen indeholdt Hjertebladet Slangerod (Aristolochia clematitis)I Slangerod findes der et stof der hedder aristolochinsyre. Når man indtager det, vil det blive nedbrudt i kroppen og, nåja, tisset ud. Men desværre er stoffet giftigt og kræftfremkaldende for nyrer og urinveje. Så på aristolochinsyres vej ud gennem nyrerne og urinvejene får man altså, hvis man spiser Slangerod, ødelæggelser i nyrerne og en særlig aristolochia-mutation i DNA. Mutationer = større kræftrisiko.

Der var engang i Taiwan. Taiwan har (haft) verdens højeste forekomst af urinvejskræft og nyreskader. Mærkeligt høj. Så høj at landet er blevet kaldt for “land of dialysis”, nyrepatienternes land. En undersøgelse af 200.000 taiwanesere (i årene 1997-2003) viste så at hver tredie recept på naturmedicin indeholdt Slangerod. Hvilket vil sige at… at…. at… at… netop! Titusindvis af taiwanesere havde fået Slangerod.

En ny undersøgelse foretaget i Taiwan har lige fastslået at ud af 151 testede patienter med urinvejskræft, havde halvdelen tydelige aristolochia-DNA-mutationer. Det kan man da kalde et videnskabeligt vink med en vognstang.

Der var engang i – Kina? Slangerod findes stadig til salg rundtomkring, selv om myndighederne holder skarpt øje med det. Og i Kina – dér ved man ikke hvor mange mennesker der stadig får Slangerod i den traditionelle kinesiske medicin.

Herfra skal der lyde den sædvanlige kanonsalut: Urtemedicin kan være godt. Men det kan også være – undskyld mig – allerhelvedes dårligt.

Reklamer

From → Faktaboksen

One Comment
  1. Og der var engang i Balkan: Frø af vildtvoksende Slangerod forurenede hvedekorn og gav mystiske nyresygdomme: http://www.pnas.org/content/104/29/12129.full.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: