Skip to content

Liv, død, blod, og Faktor XIII

23/04/2012

Faktor 13 lyder som en dansk thriller.

Factor XIII lyder som en amerikansk thriller, hvor der har været en smart grafisk designer med i spillet.

Her på Mediemedicin holder vi os til lægemidler. Og her handler Factor XIII om blod og liv og død – for bløderpatienter.

Bløderpatienter mangler vigtige stoffer (faktorer) i blodet som får blodet til at størkne normalt. Mennesker med forskellige typer af blødersygdommen mangler forskellige faktorer. Uden faktorerne – ingen standsning af blødninger. Og det gælder uanset om du får et snitsår i pegefingeren, forstuver anklen, eller får en slem bule i hovedet! Patienter kan blive behandlet ved at få blodtransfusioner, eller ved at få indsprøjtninger med manglende faktorer. Faktorerne kan udvindes af blod fra donorer, men det kræver rigtig meget donorblod, og det giver risiko for forskellig slags smitte gennem donorblodet. Det er smartere at lave faktorerne som man laver insulin: At få gær eller andre celler til at fremstille dem. Det er bare kanondyrt at udvikle.

Det er lidt specielt med Factor XIII, for hvis man mangler Factor XIII kan man godt danne størknet blod, men kun kortvarigt – så går det størknede blod fra hinanden, og man begynder at bløde igen. Det er heller ikke smart.

At mangle Factor XII er en meget sjælden, medfødt, arvelig sygdom. Der er måske kun mellem 500 og 1500 patienter der mangler Factor XIII.

I hele verden.

På trods af denne lillebitte kundegruppe, så har Novo Nordisk valgt at ville lave Factor XIII som nyt lægemiddel. Med så få patienter, så bliver Factor XIII helt sikkert ikke en stor overskudsforretning for Novo Nordisk (hvis det lykkes), og derfor synes jeg ekstra godt om projektet.

Ja, det ser pænt ud; ja, det kunne give pæne pressehistorier; men egentlig har Novo Nordisk gået ret diskret med dørene med Factor XIII. De har ikke skamredet deres gode etik og vilje offentligt, men de sender et stille, klart signal til patienter med hæmofili om at Novo Nordisk gerne vil tilbyde lægemidler til hele deres patientgruppe indenfor blødersygdommene. Også de få der mangler Factor XIII.

Factor XIII er ikke et lægemiddel endnu. Der er et stykke arbejde tilbage, før Factor XIII kan blive til det nye lægemiddel NovoThirteen®. Hvis det altså lykkes.

7-9-13.

Reklamer

From → Kommentariatet

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: