Skip to content

Novo Nordisk versus gilaøgle

29/01/2012

En gilaøgle (på engelsk: Gila monster) er en kraftig lille øgle, cirka en halv meter lang og med et kønt brunt-orange mønster. Det er en lidt uhyggelig fætter, der kunne passe fint ind i filmen “Jurassic Park”. Den har nemlig giftigt spyt. Og den er symbol på en af Novo Nordisk største modstandere lige nu.

Gilaøglesavl. I 1992 undersøgte en amerikansk læge og forsker ved navn John Eng nogle prøver af tørret gila-savl. (Jo, han gjorde.) Og i prøverne fandt han et hormon der kunne kontrollere niveauet af sukker i blodet. Når blodsukkeret var højt, fik exendin-4 kroppen til at sende insulin ud i blodbanen – og det er lige præcis dét der er problemet for en patient med sukkersyge type 2 (diabetes 2). Han kaldte stoffet for exendin-4. Med nogle forbedringer kom exendin-4 til at blive stoffet exenatid. Og exenatid er nu den diabetes 2-medicin der hedder Byetta.

Byetta mod Victoza. To ret ens diabetes 2-lægemidler er for tiden i skarp konkurrence: Byetta (medicinalvirksomhederne Lilly, Alkermes og Amylin) og Victoza (Novo Nordisk). Med Byetta skal patienten tage en indsprøjtning to gange om dagen. Med Victoza skal patienten tage en indsprøjtning én gang dagligt. Ja – hvad ville du selv foretrække?

Langtidsvirkende perler. Men sidste år fik Amylin tilladelse til at bringe en ny slags Byetta – kaldet Bydureon – på markedet i EU, og for et par dage siden kom tilladelsen i USA. I Bydureon er exenatid lagt ind i nogle meget små perler (lavet af bl.a. mælkesyre), der skal blandes med væske og indsprøjtes. Perlerne opløses langsomt i kroppen, og exenatid slipper fri og kan virke som det skal. Bydureon skal kun indsprøjtes en gang om ugen. Ja – jeg ved godt hvad jeg ville foretrække.

Gode nyheder for patienterne.  Hvis Bydureon virker godt, og giver så få bivirkninger som muligt, er det meget gode nyheder for patienter med svært kontrollerbar diabetes 2. Men det er selvfølgelig også en udfordrende situation for Danmarks Novo Nordisk. Kampen er igang. Mod den lille, kønne gila-øgle.

Advertisements

From → Faktaboksen, Nyheder

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: