Skip to content

Rygestoppillen Champix – og de uvildige læger

10/01/2012

De nylige avisskriverier om Champix (som jeg har kommenteret her) har igen rodet op i diskussionen om hvornår læger er “uvildige”, hvad uvildig information om lægemidler er, og hvor den skal høre hjemme.

Medicin.dk. Stridspunktet er opslagsværket medicin.dk. Det drives af Dansk Lægemiddel Information (DLI) under Lægemiddelindustriforeningen. Det skrives af eksterne eksperter (fortrinsvis læger) og med en lægelig ekspert som redaktør. Udgifterne afholdes, hvis jeg husker korrekt, af bl.a. kommunerne samt af lægemiddelvirksomhederne, der betaler en fast pris per lægemiddel de har med i opslagsværket. Det er et meget anvendt opslagsværk, og det er meget brugervenligt.

De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) mener ikke at medicin.dk er en uvildig kilde. De mener at informationen om lægemidler i stedet for skal komme fra Lægemiddelstyrelsen (se kilde). Lægemiddelstyrelsen har ganske rigtigt allerede en lille afdeling for uvildig lægemiddelinformation, Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). IRFs rolle er at vurdere virkningen af et lægemiddel i forhold til bivirkningerne – med et kik til prisen. Det har et budget på cirka 10 mill. kr (IRF 2011) til det hele – så det er ikke nogen stor butik. Sundhedsministeren kunne godt vælge at gøre IRF større og bede dem drive et opslagsværk som medicin.dk, men der er bare et problem der skal løses først. Hvis man gerne vil bruge de bedste lægefaglige eksperter til at skrive et opslagsværk, så får man brug for mange eksterne lægelige eksperter til at skrive opslagsværket. Og hvem af dem er uvildige?

Uvildige læger? Det virker som om der i lægemiljøet findes et jomfruelighedskriterium. Man må som læge ikke modtage midler fra – eller deltage i aktiviteter sponsoreret af – en lægemiddelvirksomhed. Hvis en læge har gjort det én gang, er lægen besmittet og er herefter principløst i industriens magt. I tilfældet med Champix kritiseres de to læger der har skrevet om midlet for at være lønnede af Pfizer. Den ene læge hedder Martin Døssing. Hans aflønning bestod i 2011 af at have holdt et foredrag som Pfizer betalte ham et honorar for (kilde). Jeg har et spørgsmål: Tror man virkelig, at aflønning for ét foredrag vil få denne læge til at smide lægeløfte, patientomsorg, sund fornuft og selvrespekt overbord for at skjule livsvigtige oplysninger i en omtale af et lægemiddel?

Hvis lægemiddelvirksomheder gerne vil have en foredragsholder ud, vil de – lige som alle os andre – gerne have den bedste ekspert og den bedste foredragsholder. Eksperterne vil også gerne ud og formidle deres viden. Men hvis en læge har været inviteret til at holde et foredrag – og er blevet honoreret for det – hvor mange år går der så inden han kan anses for uvildig igen?

Det er ihvertfald nogle spørgsmål som lægerne selv bør afklare indenfor lægestanden først. For hvad nytter det at skabe en ny offentlig instans for uvildig lægemiddelinformation, hvis den nye instans skal bruge lægelige eksperter hvis uvildighed kan betvivles – anytime?

Reklamer
2 kommentarer
  1. Tak for et rigtig godt og nuanceret indlæg.

    Jeg synes du illustrerer pointen om at kræve “100% renhed” rigtigt godt. Det er formentlig svært at finde dygtige læger i DK, der ikke på en eller anden måde har haft kontakt til lægemiddelindustrien i deres karriere.

  2. Tak!
    Man skal selvfølgelig ikke være naiv overfor det faktum at lægemiddelindustrien er en meget kompetitiv business, samtidig med at den bevandrer en meget smal markedsføringssti, men lægemiddelindustriens frihedsgrader i kontakten med sundhedspersonale er allerede skarpt reguleret. Jeg synes at modviljen og mistænkeliggørelsen fra lægestanden, illustreret f.x. ved foreningen “Læger uden Sponsor”, er blevet meget stor. Jeg synes at det bliver glemt at der også er fordele i kontakten mellem lægemiddeludviklerne og lægemiddeludskriverne; ikke mindst for patienterne. Ny anvendelse eller bedre anvendelse af medicin kommer tit fra lægerne, fx. fra lægemiddelforsøg i samarbejde mellem læger og lægemiddelvirksomhed. En faglig kontakt med balanceret tillid og transparens – og etisk ansvarstagen fra begge sider – vil være det optimale. Problemet er bare at en negativistisk mediebevågenhed lægger gift for det…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: