Skip to content

Patienter der hjælper hinanden

07/11/2011

Kronisk syge kan hjælpe hinanden. Det lyder som god, sund fornuft, og det er heldigvis også resultatet af en dansk undersøgelse af patientstøtte (kilde: Politiken). En erfaren patient, der stiller op som frivillig rådgiver, har flere gode ting at give. For det første: Tid. For det andet: Praktisk erfaring. For det tredie: En rollemodel. Alle tre ting er af meget stor værdi for det menneske der netop er blevet kronisk patient med KOL, diabetes, astma, psykiske lidelser, eller hvad det nu kan være.

Egen medicin-styring. Den praktiske erfaring kan, som jeg ser det, også handle om hvordan man bruger sin medicin. I kroniske lidelser får patienterne en stor rolle i at styre deres egen medicin. Hvordan har jeg det idag? Skal jeg have en lidt større dosis? Skal jeg tage den langtidsvirkende medicin idag? Skal jeg kontakte lægen for at justere min dosis?

Det giver mening at erfarne patienter kan hjælpe hinanden – enten individuelt eller igennem patientforeninger. Faktisk er det en tydelig tendens at patientuddannelse og patientstøtte (drevet af patienterne selv) bliver et hit – noget man vil satse på at udvikle i samfundet fremover. I EU er der for eksempel større udviklingsprojekter i gang, præcis inden for dette område.

Hvorfor er det trendy? Jo, jeg vil gætte på at fordi befolkningerne bliver ældre, og kroniske sygdomme derfor bliver mere almindelige, så ser man en mulighed for at kunne spare og forbedre på patienthjælpen – på én gang. For kroniske sygdomme, hvor der findes erfarne patienter som kan trænes og derefter kan virke som ekspertrådgivere, lyder det ideelt. Desuden falder det fint i tråd med at “aktivt borgerskab” og frivillighed er på fremmarch. Vi har set at samfundet ikke kan betale alting, så vi er allesammen nødt til at hjælpe lidt. Do it smarter; do it together. Jeg synes at det er en god trend.

Reklamer

From → Nyheder

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: