Skip to content

Et forlig i USA

25/05/2011

USA er ikke Danmark. I USA flyder advokaterne med mælk og honning. For tiden flyder de også med retssager mod lægemiddelvirksomheder for ulovlig markedsføring af lægemidler. Som jeg har skrevet før: Læger må gerne ordinere et lægemiddel til en anden sygdom end det er godkendt til, men lægemiddelvirksomheder må ikke reklamere for at bruge en medicin til andre sygdomme end den er godkendt til. Det er dén pind de amerikanske myndigheder har fat i for tiden.

Eksempler på forlig mellem lægemiddelvirksomheder og amerikanske myndigheder omkring overtrædelser af markedsføringslovgivningen (i de seneste to-tre år): Bristol Myers-Squibb (1,2 millioner dollars), Eli Lilly (1,4 milliarder dollars), AstraZeneca (68,5 millioner dollars), Elan (203 millioner dollars), Abbott (41 millioner dollars), Forest Laboratories (313 millioner dollars), Pfizer (2,3 milliarder dollars). Hvis jeg var en stor lægemiddelvirksomhed i USA, ville jeg bare sidde og vente på min tur til at få en rusketur til en milliard dollars. Og ganske rigtigt er turen lige kommet til Novo Nordisk. Det er simpelthen blevet moderne at føre disse sager…

Forligene i de danske medier. Der er netop tale om ”forlig”, ikke om dom. Virksomhederne indgår forlig, fordi de mener at det er nemmere og billigere for dem – for at undgå de forsinkelser, usikkerhed og omkostninger der er ved en stor amerikansk retssag. USA er ikke Danmark, så det er ikke rimeligt at et taktisk forlig i USA ender med at blive refereret som ”en dom” eller “en bøde” i dansk presse. Det er sket for Lundbeck i forbindelse med deres partner Forest Laboratories (som jeg selv har små-kritiseret for samme sag her på bloggen; indrømmet).

Kan virksomhederne så ikke bare holde sig på måtten? Jo. Og det er en klar mulighed at virksomhederne med vilje har været for aggressive på salgslinien. Men, men, men. Husk også perspektivet. Hvis du var en lægemiddelvirksomhed, og du havde 4000 eller 6000 salgsansatte over hele USA – ville det kunne ske at én af dem, i sin iver efter at holde sin salgskvote, kom til at anbefale et lægemiddel lidt for meget? Og et andet perspektiv: Den person der er ”whistleblower” (angiveren) må ifølge amerikansk lov (False Claims Act) få en del af udbyttet. I Pfizers forlig får whistleblower cirka 50 millioner dollars. I Elans forlig får whistleblower 10 millioner dollars.

Fløjt-fløjt.

Reklamer

From → Kommentariatet

One Comment

Trackbacks & Pingbacks

  1. Et forlig i USA (del 2) « MEDIEMEDICIN.DK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: