Skip to content

– og hvem betalte egentlig for Storebæltsbroen?

23/05/2011

Et nyt lægemiddel. At lave et helt nyt lægemiddel er som at bygge en Storebæltsbro. Der skal mange mennesker til at bygge en bro. De arbejder med tegninger, tilladelser, design, udgravning, pilotering, støbning, transport, sikkerhed og mange andre opgaver.

Der skal også mange mennesker til at lave et nyt lægemiddel. De forsker i sygdommens biologi og biokemi, de designer og laver nye stoffer, de skriver patentansøgninger, de udvælger nogle få velegnede blandt titusindvis af fremstillede stoffer, de undersøger cellekulturer, de studerer lægemidlets optagelse og udskilning af kroppen, og de undersøger dets toksikologi. De planlægger og overvåger at det nye lægemiddelstof afprøves i mennesker; de designer lægemidlets form (tablet, injektionsvæske, creme?), undersøger lægemidlets holdbarhed, tager beslutning om den bedste type indpakning,  bygger en ny fabrik til at fremstille det nye lægemiddel – og mange andre opgaver.

Kvalitet og kontrol. I vore dage, og i vores del af verden, har vi store krav til kvaliteten og sikkerheden af en bro. Vi ønsker en optimal sikring – ja, gerne en 100% sikring – af mennesker der bygger eller senere bruger broen.

Der er endnu større krav til kvaliteten og sikkerheden af lægemidler. Det betyder at der undervejs skal ansøges om tilladelse til at afprøve potentielle lægemiddelstoffer på først dyr, derefter nogle få raske mennesker (fase 1), derefter en lille gruppe patienter (fase 2), og endelig på en stor gruppe patienter (fase 3).

Det betyder også at der jævnligt er samtaler og besøg imellem lægemiddelvirksomheden og lægemiddelstyrelser, for lægemiddeludvikling er et meget kontrolleret område med mange regler, love, direktiver og retningslinjer.

Til sidst bærer alle disse menneskers arbejde frugt. Der er gået ti år fra det første spadestik.

Nu er broen færdig.

Hvem skal betale den?

Ja, der er flere måder at betale broen på. Én mulighed er at den første bil over broen betaler hele regningen. Når bommen går op for den første bil i betalingsanlægget, bliver der trukket to milliarder kroner på brobizz’en. (Uha.)

En anden mulighed er at man deler betalingen op på alle dem der bruger broen. Så når bommen går op for en bil i betalingsanlægget, bliver der trukket 220 kroner på brobizzen. Når broen er færdigbetalt, må der også gerne være en belønning til dem der har finansieret projektet undervejs – for eksempel aktionærerne i brobyggerfirmaet.

Ved du hvad? Når et helt nyt lægemiddel er klar, så har den allerførste tablet der triller ud af tabletmaskinen – pling! – kostet et par milliarder kroner. Den næste tablet har måske kun kostet 0,25 øre at lave. Men hvem skal betale udgifterne til den første tablet?

Det bør det offentlige tænke på, når de går hårdt til priserne på nye (dyre) lægemidler.

Ellers kan de få lov til at sidde i den første bil, næste gang der skal åbnes en ny bro.

Reklamer

From → Kommentariatet

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: