Skip to content

H. Lundbeck på skovtur

12/05/2011

Lundbeck har været i medierne igen.

En af Lundbecks samarbejdspartnere, amerikanske Forest Laboratories, blev sagsøgt og har indgået forlig med den amerikanske stat. En del af forliget – ikke det hele – omhandler ulovlig markedsføring af Celexa til at blive brugt til børn og unge.

“I første omgang har Forest Laboratories indvilget i at betale en bøde på 313 millioner dollar til den amerikanske stat. Det amerikanske selskab har ifølge forliget erkendt ulovligt at have markedsført Lundbecks to antidepressiver til behandling af depression hos børn og unge, selv om pillerne endnu ikke var godkendt til behandling af børn og unge i USA.” [kilde: Politiken]

Lad os lige se på hvad de er anklaget for:

Læger har fri ret til at udskrive medicin, og  kan altså i princippet udskrive en recept så en medicin bruges til noget andet end dét medicinen er godkendt til. Det kaldes “off-label use” på godt dansk. For eksempel kan medicin, som ikke er godkendt til børn, udskrives til børn. [Og det kan faktisk være en god ide, men mere herom senere på bloggen.]

Men en lægemiddelvirksomhed, derimod, må ikke aktivt reklamere for at medicinen kan bruges til andet end den er godkendt til. Og punkt 1: det er Forest Laboratories blevet anklaget for, og har indgået forlig for.

Punkt 2: Man må ikke undlade at offentliggøre afprøvninger der viser negative resultater – for eksempel at en medicin har flere bivirkninger på en bestemt gruppe af mennesker.

Punkt 3: Og den må slet ikke belønne læger der udskriver recepter på dens medicin. Nej, heller ikke med billetter til baseballkampe – eller ferier.

Så – med det store MEN at vi ikke kender baggrunden for anklagen og forliget i detaljer – har Forest Laboratories trådt i tre af de store brændenælder.

Hvor har vi så Lundbeck?

Jo, de står midt i en ærgerlig trekant mellem deres egen etiske politik (se deres hjemmeside under “We are committed to work against corrupt practices”), en kontrakt med Forest Laboratories som partner på det amerikanske marked, og royalties på 6-700 millioner kroner – i kvartalet (Sydinvest, 4. maj 2011). Det er en klassisk trekant for en lægemiddelvirksomhed.

Essensen af Lundbecks svar kan vi fiske ud af et interview med Lundbecks udviklingsdirektør Anders Gersel Pedersen i 21Søndag: Forest Laboratories har lavet fodfejl. Det ligger i fortiden. Vi har fortsat tillid til Forest som partner.

Klog, konservativ kommunikation.

Men vi bliver alligevel nødt til at vende tilbage til denne sag en anden gang her på bloggen – for at se nærmere på kliniske afprøvninger.

Reklamer

From → Nyheder

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: